
Regionspolitik
Danmarksdemokraterne arbejder for danskerne, som de er flest.
Vi arbejder for at skabe et danmark med mest mulig frihed og selvbestemmelse til den enkelte, uanset hvor man bor. For danmark skal hænge sammen!!
Kontakt: bog@danmarksdemokraternehorsens.dk
Kandidat til regionsrådet
Politiske punkter
Som kandidat for Danmarksdemokraterne, arbejder jeg ud fra nedenstående punkter.
- Mere frie valg til den enkelte borger.
- Bedre beskyttelse af den enkelte borgers rettigheder.
- At sammenhængskraften mellem land og by styrkes.
- Have tryghed og nærværende kontakt med egen læge.
- At tilgængeligheden for handicappede skal være bedre.
- Sikre hjælpen til samfundets svageste.
- Mere sikkerhed og tryghed for borgerne i trafikken.
- Have bedre mulighed for offentlig transport, også uden for byskiltene.
- At parkering ved offentlige institutioner skal være gratis.
Sundhed..
Vi skal sikre at medborgere der ender i en ulykkelig situation, om det er sundhedsmæssigt, familiemæssigt eller som ofre for kriminalitet, at der tages hånd om dem og de hjælpes videre i livet, hvor kommuner og region skal spille mere sammen. Generelt skal mere kernevelfærd prioriteres, frem for regionale prestigeprojekter. Vi skal have skabt flere små lokale sundhedshuse, hvor borgerne nemt og hurtigt kan få den almindelige lægehjælp, der kræver fysisk tilstedeværelse. IT-løsninger skal løftes i kvalitet, så de frigiver fysisk konsultationstid for lægerne, for de borger der kan klare sig uden.
Transport..
Busforbindelser og alternative offentlige transportordninger, skal nytænkes og inkludere langt flere områder og borgere, på de tidspunkter de faktisk har brug for det. Pensionist-ordningerne med gratis offentlig buskørsel kan styrkes ved at samarbejde med nabokommunerne, så familiebesøg uden for kommunen bliver en mulighed under ordningerne. Nye former for befordring skal støttes og hjælpes frem, specielt for de tyndt befolkede områder, både kommunalt og regionsmæssigt, hvor halvoffentlige, privat drevne løsninger skal inkluderes i mobilitetsplanlægningen for hele regionen.
Infrastruktur..
Problemer med trafiktætheden skal håndteres med langsigtede løsninger og have mere fokus ved byplanlægning. P-afgifter ved offentlige institutioner, som f.eks. sygehuse, er en uskik og skal fjernes. Der skal sættes loft over P-bøder på maksimum 500 kr. P-selskaber, inkl. kommuner, har vist de ikke kan styre sig med denne pengemaskine, hvorved kommunerne nu i uacceptabel grad ser dette som en fast indtægtskilde.
Mobilitet er altafgørende for vækst i landområderne og skal prioriteres højere i hele regionen, for at styrke lokalområderne. Det kræver et bedre netværk af forbindelsesveje og en højere kvalitet af eksisterende belægninger. Regionen skal blive bedre til at kvalitetssikre/kontrollere anlagt infrastruktur og kræve det tilrettet af leverandørerne, så borgerne får det forventede for pengene.
Sammenhængskraft..
Om vi bor i by eller på land, så er vi stærkt afhængige af hinanden for at skabe den velfærd og de livsvilkår vi ønsker, som kun et fællesskab kan give os. Disse kan være forskellige, ud fra ens bopæl, men går det godt det ene sted, smitter det af på de andre steder. Det gælder alt, fra jobmuligheder, trafikforhold, boligpriser, ungdomsliv, seniorliv, offentlige aktiviteter, kunst/kultur, miljø.. ja, ALT. Vi skal derfor, også politisk, hjælpe hinanden frem, i stedet for at ønske sig selv fordele, på bekostning af andres muligheder. Attraktive boliger på landet hæver også husenes værdi i byen, skaber vækst og giver nye jobs til byboer, nedsætter trafiktætheden indenfor byskiltet, giver grundlag for lokale skoler og forretninger og udvider mulighederne for de nye generationer. Gode kulturelle arrangementer i byen skaber vækst, giver også land-beboer mulighed for jobs, fritidsbeskæftigelser, uddannelse og meget andet. Vi skal arbejde sammen og have genskabt god gammeldags sammenhængskraft!
Jeg ønsker dig et godt valg!