Jacob Dahl

Politisk profil

DanmarksDemokraterne arbejder for danskerne, som de er flest. Vi arbejder for at skabe et Danmark med mest mulig frihed og selvbestemmelse til den enkelte, uanset hvor man bor. For Danmark skal hænge sammen!

Kontakt: jacd@danmarksdemokraternehorsens.dk


Kandidat til byrådet – Horsens kommune

Jeg bor på en mindre landbrugsejendom i Ring, lige udenfor Brædstrup, sammen med min kone.
Min kone har 3 voksne børn, og jeg har 1 barn som snart træder ind i de voksnes rækker.
Jeg er oprindeligt født og opvokset i området omkring Jelling.
Inden vi fik fast base i Brædstrup, har jeg haft en kort afstikker på godt 4 år, hvor jeg boede i København. Jeg er oprindeligt uddannet håndværker, sidenhen blev jeg ejendomsmægler og for nogle år siden blev jeg Cand.jur.

Erhvervserfaring

Efter teknisk gymnasium blev afsluttet, kom jeg i lære på LEGO SYSTEM A/S, jeg har efterfølgende fået en alsidig og bred erhvervserfaring og blandt andet arbejdet som, el reparatør, tekniker, altmuligmand og Teknisk serviceleder. Efter det første karriereskifte har jeg arbejdet som ejendomsmægler, administrativ sagsbehandler på juridisk kontor ved Vejle kommune, og som erhvervskonsulent for Slagelse kommune. Efter mit andet karriereskifte har jeg blandt andet arbejdet som fuldmægtig og jurist.

Politiske punkter

  • Større inddragelse af borgerne ved kommunale tiltag/projekter.
  • Tryghed i vores lokalsamfund.
  • Infrastruktur der giver mening, ingen ønsker at bruge sit liv på at holde i kø.
  • Nytænkning af mulighederne for offentlig transport.
  • Gode vilkår for vores lokale erhvervsliv.
  • Grøn omstilling med omtanke, vi skal passe på vores lokalsamfund.
  • Børnene er vores fremtid, skolerne i Horsens skal være blandt de bedste i Danmark.
  • Lokalsamfundene skal bevares og styrkes, skolerne er livsnerven i små samfund.
  • En værdig ældrepleje.
  • Kommunen er et serviceorgan for borgerne, lad os arbejde for at det kan mærkes.
  • Nem og forståelig kommunikation til borgerne.